Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danner Mesopotamien og flyder derfra til Persien, og Nilen i
Æthiopien, som flyder i Havet ved Alexandria. Jeg har ikke fundet
i latinske eller græske Skrifter tydeligt betegnet, hvor det jordiske
Paradis belinder sig, og heller ikke seet det paa noget
Verdens-kart, betegnet efter sikre Beviser. Nogle lagde det i Æthiopien
nær Nilens Kilder; men andre, som har reist i disse Lande, fandt
hverken Temperaturen eller Solens Høide svare til deres Ideer
derom; heller ikke synes Syndflodens vældige Vande at kunne
strømme derfra. Nogle hedenske Forfattere søgte at bevise ved
Grunde, at det var paa de »lykkelige Øer«, som nu kaldes
Kana-rierne; men St. Isidor, Beda, Strabo, F’orfatteren af Historia
scolastica, St. Ambrosius og Scjotus og alle lærde Theologer er
enige om at sige, at det jordiske Paradis ligger i Østen. Jeg har
allerede fremstillet mine Ideer om denne Halvkugle og dens F’orm,
og jeg tvivler ikke om, at hvis jeg kunde naa forbi Ækvator og
kunde naa det hoicste Punkt, jeg har talt om, vilde jeg finde meget
mildere Temperatur og Forandring i Stjerner og Vande. Dog
tror jeg ikke, at man kan scile til dette høieste Punkt, eller at der
er Vand; nci, jeg tror, det er umuligt at naa did op; thi jeg er
overbevist om, at der er det jordiske Paradis, hvor ingen kan naa
uden ved Guds Vilje. Men dette Land, som Deres Høiheder har
sendt mig for at undersøge, er meget udstrakt, og jeg tænker, at
dette Land er meget stort, og at der er mange andre i Svd, som
man endnu ikke har havt Efterretning om. Jeg antager, at
Paradiset ligger paa Toppen af det Punkt, jeg har beskrevet som Stilken
af en Pære. Dertil vil man kunne nærme sig ved en jævn
Stigning; men jeg tror ikke, at nogen kan naa Toppen. Jeg tænker
ogsaa. at alt det Vand. jeg har beskrevet, kommer derfra og danner
denne (Ferskvands-) Sø. Der er mange Grunde for, at her er del
jordiske Paradis, fordi de falder sammen med vise og hellige
Thcologers Mening. Og desuden har jeg aldrig hørt eller læst
om Ferskvand i saadan Mængde og midt i salt Vand, og hvis
dette Vand ikke kommer fra det jordiske Paradis, synes det at
være et endnu storre Under; thi jeg tror ikke, at nogen F’lod i
Verden er saa bred eller dyb,« og han tilfuier: »hvis denne F’lod
ikke kommer ud af Paradiset, strømmer den fra et umaadelig stort
Land i Syd. som hidtil har været ukjendt.« Det er for Nutiden
let at øve Kritik og spotte disse Betragtninger, hvor halvforduiet
scholastisk Lærdom næsten skjuler de nye og værdifulde Iagttagelser.
— og dette Brev har netop i nyere Tider været den stærkeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
