Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Ønske. Saadanne er mine Vilkaar, at 20 Aars Tjeneste
blandt Anstraengelser og Farer ikke har gavnet mig mere, end at
jeg den Dag idag ikke besidder i Castilien Tag over Hovedet,
og hvis jeg vil spise eller hvile mig, maa jeg gaa til et Herberge
eller en Kro, og oftest kan jeg ikke engang dette, fordi jeg ikke
kan betale. Endnu en anden Sorg fyldte mit Hjerte: det var
Mindet om min Søn Diego, som jeg havde efterladt i Spanien
uden Forældre og fjernet fra min Stilling og Eiendomme, skjønt
jeg var forsikret om, at Deres Høiheder som retfærdige og
er-kjendtlige Fyrster vilde give ham alt tilbage, endog med Renter.
Jeg naaede Landet Cariai, hvor jeg stansede for at udbedre
mine Skibe, tage ind Fødemidler og bringe Hvile til de syge
F’olk. Jeg, som (det har jeg ovenfor nævnt) flere Gange havde
været Døden nær, fik der Efterretninger om de Guldleier i
Provinsen Ciamba, som jeg søgte efter. To Indiere førte mig til Carambaru,
hvor Folkene gaar nøgne og bærer om Halsen Guldspeil, som de
hverken vil sælge eller give bort; de nævnte mig flere Steder
ved Havets Bred, hvor de sagde, at der fandtes Guldleier og Guld;
det fjerneste af disse Steder var Veragua, som var 25 Leguas fra
det Sted, hvor vi befandt os. Jeg drog afsted i den Hensigt at
besøge dem alle, og da jeg kom halvveis, hørte jeg, at der fandtes
Guldleier to Dagsreiser borte. Jeg besluttede at undersøge
dem Dagen før St. Simons og St. Juda’s Dag (o: 27de Oktober),
som var fastsat til vor Afreise; men Natten forud reiste der sig
en saa voldsom Storm, at vi blev nødte til at lade os drive, hvor
Vinden førte os; og den Indier, som skulde føre os til Guldleierne,
blev ombord hos mig.
Paa alle de Steder, hvor jeg er kommet hen, fandt jeg, at
hvad jeg havde hørt fortælle var sandt, hvilket gav mig Sikkerhed
for, at det samme var Tilfælde med Ciguare; dette ligger efter
de Indfødtes Udsagn mod Vest, ni Dagsmarscher borte. De siger,
at der er meget Guld, at Indbyggerne bærer paa Hovederne Prydelser
af Koral og paa Arme og Ben tunge Smykker af Koral; ligesaa
udstyrer de dermed Stole, Borde og Kister. De fortalte ogsaa,
at Kvinderne bar Halsbaand, som rakte fra Hoved til Skuldre.
Indiere fra forskjellige Landskaber var enige om alt det, jeg nu
nævner, og de opregnede saa meget, at jeg vilde være tilfreds
med en Tiendedel deraf. De kjendte ligeledes alle Peberplanter.
I Ciguare har de for Skik at holde Markeder, efter hvad disse
Folk fortalte, og de forklarede mig ogsaa Fremgangsmaaden ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
