- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
127

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

viste den hellige Kvinde Veien dertil, og Keiseren i Kathai har
for lang Tid siden forlangt vise Mænd for at undervise ham. i
Kristi Tro. Hvem vil tilbyde sig selv til dette Værk? Om nogen
vilde det, tilbyder jeg mig i Guds Navn at føre ham did, forudsat
at Herren tillader mig at vende tilbage til Spanien. De Mænd,
som har seilet med mig, har udholdt utrolige Farer og Lidelser,
og jeg beder Deres Høiheder at betale dem hurtigt, da de er
fattige, og at vise hver af dem Naade efter deres Fortjeneste;
jeg kan med Tryghed forsikre, at de efter min Tro er Bærere af
de bedste Efterretninger, som nogensinde er førte til Spanien.
Skjønt det Guld, som tilhører Kibian, Kaziken af Veragua, og
andre Nabohøvdinger, efter hvad vi har hørt, maa være store
Masser, anser jeg det ikke for heldigt eller ønskeligt, om Deres
Høiheder tager det i Besiddelse ved Rov. Ved god Opførsel vil
man undgaa Vanrygte og Bagtalelse, og da vil alt det Guld naa
Deres Høiheders Skatkammer uden Tab. I en Maaned vil jeg,
om Veiret er godt, kunne udføre denne Reise. Af Mangel paa
Skibe kunde jeg ikke stanse min Færd; men i alt, som vedkommer
Deres Høiheder, stoler jeg paa min Skaber og haaber, at jeg vil
komme mig igjen af min Sygdom. Deres Høiheder vil vistnok mindes,
at jeg tænkte paa at bygge Skibe efter en ny Model; men Tidens
Korthed tillod ikke Udførelsen; jeg havde forudseet, hvorledes det
vilde gaa. Jeg regner Aabningen af Handelen og Herredømmet
over de store Guldleier for vigtigere end alt, hvad der er gjort i
Indien; dette er ikke et Barn, som kan overlades til en Stifmoder.

Jeg tænker aldrig paa Espanola, Paria og de andre Lande
uden at udgyde Taarer. Jeg troede, at hvad der havde hændt,
skulde blive et Exempel for andre; men nu er disse Anlæg
syg-nende, skjønt ikke døde, og Sygdommen er uhelbredelig eller
ialfald langvarig. Lad den, som bragte Sygdommen, nu komme
og læge den, om han kjender Lægemidlet og Maaden at anvende
det; men at bringe Ulykken, det forstaar énhver. Det var forhen
Skik at belønne og forfremme den, som vovede sit Liv; men det
er ikke retfærdigt, at den, som har modsat sig et Foretagende,
skal nyde Frugten deraf med sine Børn. De, som forlod Indien,
idet de flygtede for Arbeidet, og talte ilde derom og om mig, de
har siden faaet vende tilbage med offentlig Godkjendelse —
saa-ledes gaar det vel i Veragua: et daarligt Exempel og ikke til Gavn
for vort Foretagende eller for Opretholdelse af Retfærdighed.
Frygten derfor tilligemed andre begrundede Iagttagelser, jeg gjorde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free