Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
skulde uttrykke sine primære kjønsegenskaper i en
smagfuld form; det handlet mere om hvordan hun
skulde være, end hvad hun skulde ville. Det nye
ideal, som kom paa moten sidst i aarhundredet, gik
mere ut paa at hun kunde være som hun vilde —
men det foreskrev hvad hun værsgod skulde ville —
hun skulde ville mandens frihet og mandens arbeide.
— Naturligvis har de fleste kvinder til enhver tid kun-
net utrette det meste av mandens arbeide, naar de
maatte det — naar en gaard mistet sin husbond eller
husbond var uduelig, naar en barneflok mistet sin far
eller krigen blodtappet et land for mænd. Det forrige
aarhundredes ulykke var industrialismens utbytning av
dette slegtens reservefond, kvindens evne til i nøds-
fald at klare baade mands- og kvindearbeide, og den
endda større ulykke var at kvinderne organiserte sig
ikke til forsvar imot denne rovdrift, men for at op-
muntre til den.
Det er derfor rimelig at kvindeliteraturen viser
meget mere avvekslende fysionomier i en tidsalder da
kvinderne er underkastet forbud, end senere da dags-
ordenen var paabud. Man finder ikke let inden nogen
nations literatur i de sidste femti aar en række saa
indbyrdes ulike kunstnerfysionomier som Jane Austen
(som iøvrig tilhører en tidligere tid end dronning Vic-
torias), Mrs. Gaskell, George Eliot, Mrs. Browning,
Christina Rossetti og de tre indbyrdes saa ulike søstre
Bronté.
Det er forøvrig urigtig at kalde Anne Bronté kunst-
ner. Hun kom til at skrive paa samme maate som
digterbarn ofte kommer til det, eller malerbarn kom-
mer til at male. Mennesker som stadig lever sammen
med kunstnere uten selv at være det, er sig ofte ikke
helt bevisst at det er en viss art av begavelse og
ikke en viss grad av begavelse som betinger kunst-
nerisk produktion. De anser kunst som en form hvori
folk uttrykker sine meninger, og meninger som de
ønsker at uttrykke har jo folk flest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
