Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
jeg fra, hvor gaar jeg hen —» hadde videnskapen
ikke svar at gi -— ialfald ingen som kunde tilfreds-
stille det egoistiske og arrogante overdyr. Det sær-
menneskelige blev uforklaret og menneskets sjæl gaa-
defuld — et tusmørkeland hvis vidder ikke kunde
sees tilende og hvis dybder ikke kunde loddes. Naar
videnskapen eller særlig videnskapens mindre viden-
skabelige tilbedere forutsa at engang skulde disse
skumringsegne bli videnskabelig utforsket og i en til-
kommende guldalder skulde den irrationelle menneske-
sjæl foreligge rationelt opdyrket og beplantet med
smuk og nyttig vegetation, saa var det jo fremtids-
eventyr. De stillet mindst likestore krav til menne-
skets uvisnelige evne til at tro paa det det ikke vet
noget om, som historien om de syv skabelsesdager.
Imidlertid, den som ikke vilde nøie sig med en for-
klaring av menneskelivet ut fra et eventyr i fortiden
eller i fremtiden, maatte nøie sig uten forklaring.
Stemningen speiler sig i tidens lyrik: mørkerædsel og
henrykkelse over halvlysets skjønhet, fortvilelse og
træthet over de spørsmaal som ingen kan besvare,
stolt og frygtløs resignation — og menneskets lykke-
lige trosbegavelse, som gir det evnen til at fortære
frelsen for sin ulykkesfølelse i alterets vin og brød
eller vegetarklubbens vand og gulerøtter og glemmer
sine sorger i Betlehem eller Utopia.
I denne tidsalder var det at Emily Brontés kunst
fandt resonnans i sindene. Hendes dogmeløse og
klippefaste tro paa at sjælen, dødelig eller udødelig,
er sterkere end døden, hendes visshet om at den en-
gang vil tiltvinge sig svar paa sine spørsmaal, opfyl-
delsen av sine trodsigste krav — en visshet som ikke
bygger paa lære eller forkyndt løfte, men bare paa
følelsen av egen styrke, den griper de tvilraadige
hjerter. Og det patetiske billede av den ensomme
unge pike ved sine smaa huslige sysler i den bort-
gjemte landsens prestegaard, den unge pike som strei-
fer om paa de veirhaarde heier med sine hunder, talte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
