Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
færdige ord om ham pinte Charlotte mere og mere
eftersom dagene gik. Hun hadde fra først av sletikke
tænkt paa at gifte sig med Mr. Nicholls — men det
var fordi hun ikke elsket ham. Farens motstand saa
hun pinlig tydelig var dikteret av forfængelighetshen-
syn — det skulde bare mangle at hun, Currer Bell,
som fik £ 500 for forlagsretten til hver bok og kunde
briljere i Londons saloner og paa landsens herregaar-
der, hun skulde kaste sig bort til en kapellan med
£ 100 om aaret.
Det var en uhyggelig tid. Mr. Bronté og Mr.
Nicholls snakket ikke til hinanden, men Mr. Bronté
snakket stygt om Mr. Nicholls, og Mr. Nicholls snak-
ket pent og ærbødig om presten, endda hans væsen
mot ham var neppe høflig, naar de var nødt til at
være sammen. Han hadde søkt og faat et andet kald,
men skulde først reise i mai. Mørk og uelskværdig
passet han sine pligter, betakket sig tor deltagelse og
svarte paa forespørsler mut, at han var bedrøvet over
at skulle reise, men det var bare hans egen skyld.
Charlotte forholdt tig ganske passiv. «Kanske
gaar jeg glip av den dyreste skat — for mig den
kosteligste livet kan byde — egte kjærlighet —
kanske undslipper jeg aaget av et grættent tempera-
ment.»
Pinsesøndag gik hun til alters, og kapellanen, som
forrettet, mistet aldeles fatningen, han blev hvit og
kunde ikke snakke, hakket og skalv gjennem ritualet.
Kvinderne i kirken graat, Charlotte graat — men
presten Bronté, som fik høre om optrinet, raste over
saan «umandig toskethet».
Bare Annes fete gamle skjødehund holdt fast ved
kapellanen. Flossie elsket Mr. Nicholls og fortsatte
med at gaa til hans logi hver dag og følge ham paa
hans turer.
Den sidste aften hadde Mr. Nicholls overlevert pre-
sten nogen regnskaper. Charlotte saa ham staa ved
havegrinden, hulkende «som kvinder aldrig hulker».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
