Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
gir den ret, hvis man ikke vil stille sig paa det ikke
ualmindelige moderne standpunkt, at man bør forlange
bevis for en histories sandhet før man tror den, men
ikke for dens usandhet, før man benegter den er
sand.
Jeg vet at mange videre vil si, at selv om Kristus
var Gud, saa er kristendommen menneskeverk. Det
er den selvfølgelig — den er resultatet av de Kristus-
troendes forsøk og undertiden mislykkede forsøk paa
at sætte Kristus tildoms ogsaa over det timelige livs
foreteelser. De kristne kan naturligvis dertil svare at
det menneske, som virkelig overgir sig i Guds hænder,
blir hans redskap.
Og jeg vet at mange vil si, kristendommen har
hat særlig litet held med at realisere sine idealer. Man
vil kanske si, den moderne stat bygger paa slaveri
den dag i dag. Jeg har for den saks skyld sagt det
selv. Men der er den forskjel, at mens de antikke
stater bygget paa slaveriet som et fuldstændig legitimt
og berettiget princip som man ikke behøvet at lave
undskyldninger for, saa bruker princippets forsvarere i
vore dager masser av undskyldninger og pakker det
ind i mange lange ord og lange utviklinger før de tør
præsentere det. Forestillingen om den sterkeres ret
virket i alle tidsaldrer, ogsaa da kirken i sine bedste
tider eftertrykkelig hævdet selv den svakestes ret. Den
har i de sidste decennier faat saapas mange og vel-
talende forkyndere, der fremstillet det som en natur-
lov det er urigtig og unyttig at stritte mot, naar den
sterkeste og klokeste utnytter de svake og de dumme,
saa vi føler kanske bedst, hvordan slaveriets princip
strider mot vor følelse for ret og uret, naar vi tænker
os slaverne ikke som mishandlede, men som paa sæt
og vis beskyttede individer. Det var faktisk slavernes
stilling i mange antikke husholdninger og bedrifter;
bra folk saa dengang paa slavemishandlinger som bra
folk nu om dagen ser paa dyrplageri. Det er mot
velpleiede slaver almindelige nutidsmenneskers instinkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
