Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
og børnenes ret til beskyttelse, da maa man gaa ut
fra at den — trods alt! — har bedst utsigt til at bli
anerkjendt, naar det paalægges hver enkelt mand at
beskytte den enkelte kvinde han har valgt at leve
sammen med og de børn han kan kalde sine. Det
maa tildeles manden som hans ret og pligt at vareta
familiesammenslutningens interesser utadtili den større
sammenslutning. Det er nemlig her ugjørlig at stille
far og mor like; et forsøk paa at gi moren identiske
rettigheter — som maa bli følgen av, eller ha til følge
identiske pligter — betyr ikke likestilling, men sær-
belastning av kvinden, siden en far ikke kan overta
hendes pligter og en mand ikke trænger sin hustrus
beskyttelse overfor utenverdenen. Samfundet har alene
ret og pligt til at træde i familiefarens sted, naar det
gjælder de enkelte individuelle mænd som det har
dømt og forkastet, og naar det optræder som efter-
maalsmand efter en avdød.
Samfundsarbeide i videre forstand maa forutsætte
evnen til utsyn — fremover og ikke mindst bakover.
Børns velfærd forutsætter at der er nogen som er vil-
lige til uavbrutt og aarvaakent at vende synet ned-
efter — mot det smaa, som gror op. Samfundsarbeide
forutsætter evnen til at drage linjer og bygge efter
planer; en mor maa først og fremst ha taalmodigheten
til hver dag at se sine cirkler traakket paa og sine
planer krydset. Manden har gjerne utrettet sit bedste,
naar han har husket menneskenes broderskap i sult
og herskelyst og lykketrang, likheten i længsler og
naragtigheter, — kvinden naar hun har husket at ikke
to brødre utgaat av samme mors skjød er like. I
mandens verden kræver retfærdigheten at ingen døm-
mes uhørt og ingen sak avvises uprøvet — en mor
maa ha retten til at stænge ute fra børnenes hjem
baade saker og mennesker uten at prøve dem. Man-
dens del er først og fremst at ta livets konsekvenser,
kvindens først at lempe sig efter dets inkonsekvens.
En kvinde kan i de livsaldrer som svarer til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
