Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
— syttende aarhundrede og efter folkets sang mnedi-
gjennem det nittende aarhundrede til henimot vor tid
— men baade adels- og bonde-versionerne skriver
sig fra alle kanter av Danmark. Jeg vil ikke utgi mit
skjøn for mere end et lægmandsskjøn, men jeg mener
at høre en anden tone f. eks. i de av Evald Tang
Kristensen fra Hammerum herred i Jylland indsamlede
folkeviseopskrifter end i de sjællandske og fyenske o.s.v.
som er git i Grundtvigs store verk. I hine er mid-
delalderspræget ganske anderledes bevaret — jeg næv-
ner f. eks. de fortrinlige viser om «Iver og Erland»,
«Iver herr Jonssøn» og Kristensens optegnelser av
visen om herr Peders utro hustru — disse har gjen-
nemgaaende bevaret de gamle middelaldersopskrifters
syn i saken: dyp medlidenhet med kvinden og allike-
vel en naadeløs forvissning om at for egteskapsbryter-
sken er der ikke plads i de levendes samfund. Stem-
ning og tone i de ø-danske opskrifter ligger altid
nærmere tonen i de svenske, slik som Geijer gir dem
i sit folkeviseverk som ogsaa væsentlig gaar ut fra
samtidig almuetradition. De er blit blidere, enfoldigere
og mere vulgære; de er præget av livet i et bonde-
samfund som har været undergit herremandsvælde
saa længe og saa grundig, at det har mistet den le-
vende samfølelse med den fortid, hvorom viserne hand-
ler og som var dets egen i de gamle danske landskaps-
loves tid.
Men vore gamle viser er berget væsentlig fra tra-
ditionen i nogen enkelte bygdelag. Det er vel tænke-
lig at en lokal smag har gjort sig gjældende, baade
med hensyn til hvilke viser som er blit bevaret længst
og formen, hvori de er blit bevaret. Meget tyder paa
at teledølerne alt i middelalderen i ett og andet skilte
sig ut fra det øvrige landsfolk. De satte sig f. eks.
bestemt mot den nyere form for geistlighetens lønning
— erhvervstiende —; holdt fast ved det gamle system
med reider og hovedtiende en gang i sit liv o. s. v.
Det er vel mere end et tilfælde at sysselmandsindbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
