Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
baaret Kristi evangelium til sit folk, saan bar han i
døden folkets bønner frem for Kristus. I folkesjælen
maa mindet ha levet, snart mere klart, snart mere
utydelig — om det som fædrene gjorde, da de drev
sin odelsbaarne konge, den gudfrygtige og retfærdige,
fra hans rike for at gaa under danekongen, som satte
sin frille og sin halvvoksne søn over landet. Slik som
sagaer og kvad tegner hans billede, maatte det bli
inderligere tilegnet av folket end de fleste andre na-
tionalhelgeners kunde bli — for i vor middelalders litte-
ratur staar Sankt Olav saa norsk i tømmeret og saa
gudindviet som stavkirken selv. Og endda han faldt
for sit eget folks vaaben, saa er sagaens skildring av
hans død i sig selv saa straalende fuld av løfter om
forsoning. Ogsaa under Olavs merke fylker sig en
hær av trofaste norske, hans sidste færd fra grænse-
fjeldene ned dit hvor bygderne falder av ut mot havet
er en norsk konges hærfærd, lik saa mange andre i
sagaerne og dog ulik alle andre ved de hellige syner
som kongen ser, Stiklestadslaget er ærlig norsk sverd-
ting en blank sommerdag paa grønne norske volder
— men med en mystisk anelsesfuld stemning over sig,
en mindelse om kampen og seiren paa Golgatha.
Olavs fylkinger gaar frem under det gamle hærskrik:
Knyum, knyum konongs lidar — saa sier den ældre
saga, Snorre sier de ropte: Fram, fram kristmenn,
krossmenn, konungsmenn! Kanhænde en inspireret
røst har løftet det sidste rop under slagets gang.
Sankt Olavs første jertegn var at aapne en blind
mands øine — hans næste at gjøre hele folket seende.
Vender man sig fra Sankt Olavs saga til den
danske martyrkonges, Sankt Knuds, saa kjender man
straks den forskjellige luft i dansk og norsk middel-
alder. Anerkjendt som Danmarks nationalhelgen blev
Sankt Knud allikevel aldrig saa folkekjær som Sankt
Olav i Norge. Mig forekommer han ogsaa forunder-
lig udansk og unordisk; han har altid mindet mig om
Spanien, denne høie og strenge fyrste med de vældige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
