Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Og saa, da de rider i Thorbens gaard for at lyse
sig drapet paa haand, kommer hans unge datter ut,
smal som en vaand, glad og intet anende, med sølv-
kar i haand, og hun drikker smilende sin faderbane til:
«Havde jeg vidst at du var saa god —
Aldrig skulde jeg seet din faders blod!»
Liden rider til tinge,
beder skue sine blodige saar:
«Det voldte mig ingen verdens mand
foruden min broder Baard.»
Der de ikke ride maatte.
Baard byder forlik, men Liden svarer med und-
sigelsen:
«— denne her liden hvide haand
den skal vorde din død!»
Palle og Baard rider af landsting,
de vide dem ingen sag:
Liden og hans svende fem
de fulgte dem fast paa bag.
Palle, Baard og Liden var tre,
de mødtes under grønne lide:
det var stor ynk at se,
hvor sverdene de runde av slire.
Saa saare græd stolte fru Mettelil
for sine sønner tre
Saa saare græd hun for Palle,
end mere græd hun for Baard;
allermest græd hun for Liden:
han kom i heden jord,
Hugaball hugger sine brødre ned eventyrlig hyg-
gelig. Her er brødredrapet grum virkelighet. Visen
om Ebbe Skammelssøn fortæller med den evne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>