Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
sig glad. Paa morens (dansk og svensk) eller farens
(norsk og islandsk) spørsmaal fortæller han sin ulykke-
lige kjærlighetshistorie. Da han har uttalt, synker han
— i de fleste norske, svenske, danske og islandske
versioner — død i sin mors eller fars fang. Men der
findes et dansk forsøk paa at fortælle historien mere
realistisk:
Stalbroder spurde han stalbroder ad,
der de red ene igjennem skove:
«Enten har du en lønlig sorrig
eller du har lokket en jomfru.»
Hverken vinter eller sommersens tide.
«Vidste jeg at du var min rette stalbroder
og du vilde dølge med mig,
alle mine hemmelige sorrig
dem vil jeg sige for dig.»
Saa hjelpe mig Gud for oven ser
av himmelen og ned paa jord,
at jeg vil med dig dølge
var det end mandemord.»
Til vennen fortæller han det, mens de rider alene
gjennem skogen, og han dør ikke av sorg, han vet
bare at dette kan aldrig i verden glemmes:
«Og der kom flyvende saa liden en fugl
satte sig paa min styre-stavn;
han bad mig aldrig forglemme
min høviske jomfrus navn.»
Hverken vinter eller sommersens tide,
Der er selvfølgelig en grænse for hvad den episk-
lyriske vise kan rumme av realistisk menneskeskildring.
Den danske vise sprængte rammen og degenererte
mot slutten av middelalderen til romanviser — ende-
løst lange, oftest ulidelig kjedelige noveller paa vers.
Den bedste av disse er visen om Aslag Tordssøn og
Valborg Immersdatter -— vakker tiltrods for den litt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
