- Project Runeberg -  Etapper /
229

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

sig ind i morgenlyset; i middagsheten pustet den mot
os og glodde med en ytterlighet som vi kunde ta paa
og et uutgrundelig mystisk indre, haandgripelig og
gaadefuld som dyrene. Og om kvelden tørnet jorden
over paa siden, sovnet ind i natmørket og støtte ut
underlige lyder i drømme.

Og vore hjem endelig var ikke væsensforskjellige
fra de hjem som har herberget eventyrtraditionen og
holdt liv i viserne og regglerne med varmen av alle
gamle og unge minder. Den første forutsætning for
at en slegt skal kunne bevare traditioner er, at der
virkelig leves et intimt samliv mellem de forskjellige
slegtledd. Den kan ikke eksistere uten hvor store og
smaa er sams om sine væsentligste interesser. For-
søk bare at fortælle børn en historie som formentlig
skal være avpasset efter børns særlige fatteevne —
som ikke i virkeligheten fængsler fortælleren selv
mindst like meget som dem den er ment at skulle
fængsle, de mindreaarige tilhørere — og se om den
morer børnene andet end som et øieblikkelig tidsfor-
driv (i bedste fald; ofte duger den ikke til det engang).
Den gaar nok ind av det ene øre og ut av det andet.

Nu prækes der i tide og især i utide om at man
skal huske, børn er børn. Hvad man glemmer er,
at friske børn, d. v. s. børn som av naturens magt i
virkeligheten med en svimlende veksthastighet drives
mot voksendom, ser op til de voksnes verden med
henrykt forventning. Her kan man for en gangs
skyld med rette tale om at naturen er barmhjertig.
Et barn som ikke længter efter at bli voksen kan man
visst altid trygt gaa ut fra er merket med degenera-
tionens stigmata. Først i overgangsalderen, under de
voldsomme fysiske paakjendinger, kommer der normalt
over barnet noget som en angst for de voksnes ver-
den, som en anelse om, hvad det koster at være kar.
Det er særlig det halvvoksne barn som kjender sig i
opposition til de voksne, fremmed og uforstaat mellem
dem, netop paa den tid da det ogsaa kjender det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free