Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
— imorra skal vi fara — den veien saa lang —.»
«Skjære skjære havre — hvem skal havren binde —?»
«Ola Glomstulen hadde ei gammal graa gjeit. Aa
kjære mi Kari, gjør pylsa vel feit — for imorra skal
Ola Glomstulen gjifte sig!»
Men betingelsen for at et samfund skal kunne
fostre en enhetlig kultur og gi den uttryk som fortje-
ner at kaldes klassiske — maateholdne uttryk for -
sterkt indhold, form som bevisst utelukker noget for
at faa god plass til meget — er at samfundet er grun-
det paa solidaritetsfølelse. Ingen enkelt klasse maa
ha sterkere følelse for sine særinteresser end for sit
interessefællesskap med hele samfundet. Folkekulturen
har indtil nu været uttryk for familiesamfundet, som
bygger paa slegtssolidariteten. Forutsætningen for den
er, at alle aldersklasser ser paa livet med en ensartet
interesse, selv om de forskjellige tidsaldres stemnings-
præg farver dette syn: børns og bedsteforældres tillid
til livet, ungdommens og manddomsalderens skepsis
overfor tilværelsen, det modne, tyngre sinds trang til
sterkere rørelse og kraftigere stimulanser end børn og
oldinger behøver.
Det er slik, at i det sidste halvhundred aar synes
alle traadene i norsk folkekultur at ryke sund eller
ende, for der ikke er emne til at spinde dem videre.
Saan syner det sig for os, og kanske er det en kjends-
gjerning ogsaa. Sociale nybygninger og mere moderne
former for folkehusholdning i Norge har endda ikke
meget hjemmepræg. Om folket engang falder til ro
i det ombyggede samfund og faar indrettet sig slik i
det, at det blir præget av en folkefamilies særegne
lynne og smak, saa kan vi ikke forutse om det vil
ligne det gamle hjem meget, for vi vet ikke hvor
langt den folkekarakter vi kjender var skapt av om-
givelserne eller hvor langt miljøet var skapt av folkets
lynne.
Hvad nu det angaar, at eventyrtraditionen paa det
nærmeste er hørt op, saa er der vel en god del sand-
16 — Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
