Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
skind som man føler solskin og regn og storm. Om
aldrig saa mange enkeltindivider stilles indfor ett og
samme problem, skaper det ikke nogen solidaritet eller
noget interessefællesskap som kan opretholdes utover
en øieblikkelig situation. En ungdom eller en sam-
fundsklasse eller politiske meningsfæller kan møtes i
spontan samfølelse, men den er i virkeligheten ikke
stort varigere end samfølelsen mellem folk som reiser
paa landet den samme søndag, eller i regnveir stor-
mer den samme sporvogn, eller sammen forliser med
et skib. Denne art av samkjendsel er for fiktiv og
uegte til at kunne uttrykkes i kunst av nogen art —
skjønt den kan uttrykkes i krig og revolutioner; gni-
ster kan nu engang tænde ildebrand, men ikke hete
en smeltedigel. «Problemdigtning», naar den da ikke
er bare ukunst, er kunst av samme art som roman-
tikkens landskapsmaling: «prospekter» opfattet under
en bestemt belysning og stemning.
Det er ikke saan at ikke problemdigtning kan gjøre
voldsomt indtryk ogsaa paa børn. Jeg husker, da jeg
selv i elleveaarsalderen læste «Gengangere», og andre
har fortalt mig, hvordan «Brand» virket paa dem, da
de som børn første gang læste digtet. Men det blir
en følelse av intimitet med digteren, følelsen av at
han taler netop til en selv. Man er den «kjære læser»
som den romantiske Don Juan er ute for at erobre.
— Mens folkeeventyret og sogekunst i det hele har
det fælles med al klassisk kunst, at tonen blir aldrig
saa fortrolig, saa ikke en viss stolt og kjølig reserve
bevares: det ikke er fortrolighet paa tomands haand,
men fortroligheten inden en samstemt kreds, hvor halv-
kvædet vise nok skal bli forstaat. Og om en og an-
den inden kredsen er litt sen og tungnem, gjør ikke
det stort: «Kommer vi ikke idag, saa kommer vi
imorgen.» — Som al klassisk kunst søker ikke even-
tyret at gripe spontant, men at uttrykke sig saa kon-
cist at det blir husket; forstaaelsen haster det ikke
med. Tvertimot, et rigtig godt eventyr skal man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
