Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 I
visst i et par aar. Det var om to smaapiker, Malene
og Dromedara samt Nemesis inkarneret i skikkelse av
en veivogter ved Koppang station, hvor vi hadde bodd
en sommer og med rædsel set denne «banemand» jage
unger væk fra jernbanelinjen. Det var, efter de nye-
ste pædagogiske principper, en usund og umoralsk
historie; «banemanden» raadet over tre ris, ett som
hadde ligget i saltlake, ett som var besat med knappe-
naaler og ett med knivsblader paa — og søndag efter-
middag tegnet min far altid en illustration til morge-
nens fortælling, i helleristningsstil og med rikelig bruk
av rød blyant.
Min mors fortællinger var ogsaa mest selvstændig
digt og handlet likeledes om to smaapiker, Mette-Lene
og Agathe. Men her raadet en mere human aand.
Liv og stof faldt mere realistisk-idealistisk: hvis f. eks.
Mette-Lene ikke vilde ut paa en kold dag og barne-
piken maatte gaa tur med Agathe alene, saa møtte
de altid en onkel med chokolade eller kom til en gaard,
hvor de søteste hundehvalper lekte.
Men der blev fortalt for os — vi var vant til at
høre, og vi krævet simpelthen fortælling, og vore
voksne hadde tid til os og moret sig med at mate
vore graadige smaa sjæler, og mellem alt det stof, som
vi paa den maaten drog i os, var da ogsaa eventyr.
Caroline Thorvaldsens mor eiet et hus
øverst oppe i Trondhjemsveien, næsten paa landet laa
det dengang. Slegten var fra Smaalenene og Drøbak,
men til os kom Caroline efter at ha været i lære paa
Eugenia Stiftelse — det var i 1886, hun var knapt
sytten aar dengang og skulde være barnepike.
Allerede en av de første dagene hun var hos os
lærte vi, at hun var morsommere og mere opfindsom
end noget andet menneske vi hadde været betroet til.
Hun fik os utenfor havegjerdet og viste os et nesle-
kjær, hvor der grodde bringebærsukkertøi paa nesle-
bladene. Der skulde baade tid og forsigtighet til for
at høste dette naturvidunder, og det var et spændende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
