Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
og spredtes til alle kanter. Jeg har ikke hjerte til at
friste nogen norskere gjengivelse av fru Winter-Hjelms
direkte oversættelse av den tyske tekst i de rystende
ord «Hadde jeg dig, da skulde jeg dig!» — hun talte
og tortalte ellers aldeles korrekt norsk, bare med en
klædelig fremmedhet i tonefaldet. Men skulde disse
sider komme nogen gamle Lydersagensunger for øie,
og de skulde opdage at jeg hadde forandret paa ga-
tens gamle feltrop, saa er jeg ræd de vilde true mig:
«Hadde jeg dig, saa skulde jeg dig!» Og de vil visst
være enige med mig i, at naar det herlige tyske even-
tyr ikke er blit indforlivet i norsk eventyrtradition,
som har opsuget saa meget fremmed stof, saa er det
bare for traditionen var syknende og ikke for ikke
eventyret var godt nok.
Men aller bedst til at fortælle eventyr av alle men-
nesker jeg har kjendt synes jeg at «gamle moster» var.
«Gamle moster» var søster av min mormor, og da
min mormor døde i barselseng efter det niende barn,
overtok hun sin svogers hus og omsorgen for hele
flokken av morløse smaa — min mor var den ældste,
og hun var elleve aar dengang. Moster var ingen
upartisk fostermor, — den ældste og den yngste blev
hendes yndlinger. Men for mig og mine søstre blev
hun mere end nogen bedstemor kunde være.
Min morfar, cancelliraad Gyth i Kallundborg, stam-
met fra en av de skotske slegter som paa seksten-
hundrede-tallet kom til Nordland og slog sig ned der.
Hans farfar, min tipoldefar, drog fra Helgeland til
Kjøbenhavn for at søke sin lykke i «tvillingrigernes»
hovedstad samme aar som Struensee blev styrtet —
han har berettet om sit indtryk av katastrofen i det
første brev han skrev hjem til Hellesviken. Lykken
hadde ikke gamle Anders Broch Gyth med sig i Dan-
mark, han fik aldrig se sit fædreland igjen, fik aldrig
raad til at reise hjem til Norge, og hans efterslegt
blev danske; en av sønnerne, min oldefar, fik sig gaard
i Nordvestsjælland, blev herredsfuldmægtig i Arts og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
