Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Kallundborg meget længe, fordi der var difteri i Lyder
Sagens gate, at jeg husker eventyraftnerne. Min yngre
søster og jeg laa i et værelse som vendte ut til byens
torv — søster i en spaankurv, men jeg i en henrivende
bred, voksen seng. Hvad gjorde det da at de ur-
gamle fjærdyner var saa klumpet som om de var fyldt
med smaasten, eller at de grove, hjemmevævede lake-
ner altid var klamme i den fugtige luft under skyggen
av lindetrærne, eller at vi to smaa laa der praktisk
talt alene — der sov nok et voksent menneske inde
hos os, men det kom etter vi var faldt isøvn, og var
oppe naar vi vaagnet, Utenfor det aapne vindu
ramlet det av træsko paa torvets stenbrolægning av
runde strandsten, det pep og dunket i vandposten og
plasket av vand i zinkbøtterne — Kallundborgs vand-
væsen, kloaksystem og gatebelysning var dengang
endda som paa Holbergs tid. To kjæmpestore linde-
trær, som stod utenfor bedstefars store vakre empire-
gaard med den høie stentrap og husdørens nydelige
pilasteranordning, gjorde det mørkt i værelset allerede
tidlig paa sommerkveldene; den smule lys som filtret
gjennem løvhænget fra gatelygtens vesle parafinlampe
faldt paa et legemsstort maleri over min seng av Ca-
roline Mathilde i rød ridedragt og stridsmilende, plus-
kjævet ansigt — og den svale luft som strømmet ind
var fugtig og mæt av lindeblomstenes søte ilm sam-
men med rendestenens lunkne skyllevandslugt.
Moster kom ind, fort og lydløst, liten og vever
som en mus — de ørsmaa slæp som hun altid brukte
paa kjolerne gjorde likheten endda mer paatagelig.
Hun satte sig tilrette ved vinduet, løttet strikketøiet
under sin spidse næse i mørket og kikket bort paa os
to i sengene over brillerne:
«Naa, mine smaa snegle, hvad skal vi ha for en
historie i aften —?»
«Søll-Klara» har jeg gjengit slik som jeg selv har
fortalt den for norske barn — moster fortalte natur-
ligvis paa sit pyntelige danske, slik som jeg, visst med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
