- Project Runeberg -  Ushas og Ushashymnerne i Rigveda : en mytologisk Monografi /
7

(1879) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 1 —

gentages i forandret Skikkelse. Stof, Versemaal, Udtryk,
Vendinger, Kompositionsmaner er alles aandelige Fælleseje.
Den enkelte Sanger præger ikke Visen med sin Individualitet;
ja det kan næppe afgøres, hvem der er dens Forfatter.
Om Folkevisen gælder det, at Stilen ikke er Individet, men
Folket1).

Jeg kan da slet ikke begribe, hvorledes man kan tillægge
den saakaldte Anukramamkå, der fastsætter Navnene paa
Hymneforfatterne, den ringeste Værdi. Det er bekendt nok,
at den i sin Fastsættelse tillader sig de forunderligste Ting,
f. Eks. til Vekselsangen I, 165 nævnes Indra og Maruterne
som Forfatterne, til V, 87 Evayåmarut, til III, 33 Floderne
o. s. v. Men af afgørende Natur er den Omstændighed, at
vi i de fleste Tilfælde ud fra selve Hymnernes Tekst ere i
Stand til at forklare, paa hvilke Antagelser de opstillede
Digternavne bero. Anukramamkå’en har intetsomhelst Krav
paa et historisk Aktstykkes Gyldighed, idet den kun er et
rent eksegetisk Foretagende. Guddom, Digter og Metrum
fastsattes for hver Hymne i Rigveda, da den ordnedes efter
et endnu uklart Princip, og ingen af disse Angivelser er
paalidelig2).

I hvert Fald besidde vi de samme Betingelser for at
anstille Undersøgelser herover, som de indiske Diaskeuaster
havde, og desuden en Fylde af historiske og kritiske
Kundskaber, som de ikke anede. Hvor dygtige Sprogforskere de
end vare, saa rager dog vor Lingvistik højt op over deres,
og derfor hvor alvorlig en Eksegese — Ordet taget i videste
Forstand — de end anstillede over Vedaen, saa have vi dog
aldeles ingen Grund til at blive staaende ved deres
Forklaringer.

Jævnf. Steinthal: das Epos passim. Han kalder iøvrigt med
Urette (p. 14) Rigvedas Hymner absolut lyriske.

2) Grrassmann har i sin Oversættelse gjort et efter min Anskuelse
yderst forhastet Forsøg paa at løse alle Rigvedas Graader. Anden til
ottende Bog kalder han »Familiebøger« efter Anukramamkå’ens
Angivelse, skønt han samtidigt ikke tillægger denne Liste videre Værd
(Rig-Veda übers. I p. 1—3). Hans øvrige Inddelinger bero overvejende
paa metriske Forhold, uden at der tages stort Hensyn til Indholdet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:39:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ushashymne/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free