Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 10
Hymne i en anden; enkelte Hymner synes helt sammensatte
af Smaastykker, det vil sige af gængse Udtryk, der efter
Folkevisens Natur atter og atter bruges i ensartede Situationer.
Som et prægnant Eksempel kan anføres Ushashymnen I, 124,
hvoraf jeg blot jævnstiller et Par Vers med de analoge.
I, 124:
2. aminati daivyåni vratåni
praminati manushyå yugåni
iyushinåm upamå çaçvatinåm
åyatinåm prathamosha vy adyaut.
B. eshå divo duliitå prady adarçi
jyotir vasånå samanå purastjåt
?’tasya panthåm anv eti sådhu
prajanativa na diço minåti.
I, 92,12: aminati daivyåni vratåni
–11: praminati manushyå yugåni
1,113,15: iyushmåm upamå çaçvatinåm
–8: åyatinåm prathamå çaçvatinåm
— — 7: eshå divo duhitå praty adarçi
IV, 51, 8: tå å caranti samanå puraståt
Y, 80, 4: i’tasya panthåm anv eti sådhu
–-— prajanativa na diço minåti
Det bliver saaledes meget vanskelig at bestemme
Hymnernes Ælde i Forhold til hverandre. Det Sproglige yder
enkelte Fingerpeg i den Henseende, dog kan man ikke være
vis paa ikke at have med Interpolationer at gore*). Man
maa nøjes med at bestemme de i Hymnerne eller i Versene
indeholdte Forestillingers større eller mindre Oprindelighed.
Man kan saaledes naa til efterhaanden at aflæse de forskellige
Lag af aandelig Udvikling, som det indiske Folk har afsat i
Hymnerne.
Naturligvis vil her de forskellige Anskuelser om
Mytologiens Karakter spille en Rolle. Mytologien har først sent
fortjent Navn af Videnskab. Efterat den i lang Tid havde
svunget mellem poetiserende Symbolisme og flad Evherisme
har den først i de sidste Aartier erhvervet sig en eksakt
Metode. Det er Vedaen, som har ydet den mytologiske
Videnskab en urokkelige Basis, fordi det er de gamle Hymner,
som have tilladt os at følge Myterne tilbage til deres første
Oprindelse som primitiv Naturopfattelse.
Meget er der endnu ikke arbejdet i vedisk Mytologi2);
’) Jævnf. Delbrück: Das altindische Verbum. Indl.
2) Som Hovedværk betragtes endnu femte Bind af Mnirs:
Sanskrit Texts, der dog kun er en Stofsamling uden Borklaring eller
Metode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
