- Project Runeberg -  Ushas og Ushashymnerne i Rigveda : en mytologisk Monografi /
30

(1879) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 30 —

Ilden er »gammel«, thi den har været til fra Fædrenes Tid;
den er »graa«, naar de sorte Røgskyer omhylle den, og den
er »ung«, fordi den bestandig fødes paany af de to
Ildtændere (arawi).

Ushas og Duggen (duhitar divas).

Vi have allerede omtalt, at Ushas kaldes Himlens Datter,
og at en Forklaringsgrund til denne Forestilling var, at Himlen
opfattedes som en yoni, et Moderskød, i hvilket Ushas
opstod1). Dette beviser ogsaa andre Epiteta til Ushas. Vi
læse:

VI, 65, 1: Hun, den himmelfødte Datter, vækkede
gryende Menneskenes Stammer.

og

VII, 75, 1: Den himmelfødte Ushas o. s. v.

Udtrykkene divijå født i Himlen, divojå født fra (af)
Himlen, fra Førstningen rent naturalistisk anvendte om de
farvede Morgenskyers Tilsynekomst, vilde, saasnart Ushas
personificeredes, i og for sig være tilstrækkelige til at gøre
hende til en Datter af Himlen. Imidlertid viser det sig, at
andre Forestillinger have bidraget hertil.

Morgenrøden sattes, som naturligt var, i Forbindelse med
Duggen. Den lette forfriskende Væde, som Jord og Planter
modtoge om Morgenen, havde større Betydning for Inderne,
end vi ret vel kunne tænke os. Hovedsagelig beroede dette
paa, at Duggen ikke udskiltes som særegent Naturfænomen
fra andre lignende. Det er forlængst paavist, at
Naturmennesket ingenlunde skelnede mellem forskellige Arter af flydende
Substans paa samme Maade, som vore udviklede
Sanseredskaber tillade os. Skyens Regn, Himlens Dugg, Kildens
Vand, Flodens Strøm benævnedes ikke alene ens, men Koens
og Kvindens Mælk, Oljen, Somaen, Plantesaften, Urinen, ja
semen virile, alt faldt sammen og substitueredes det ene for

’) Agni kaldes diviyoni (X, 88, 7) »den hvis Moderskød er
Himlen«.

2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:39:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ushashymne/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free