- Project Runeberg -  Ushas og Ushashymnerne i Rigveda : en mytologisk Monografi /
34

(1879) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 34 —

mærker. Begge gave Væde (Dugg-Regn-Mælk), begge vare
farvede, røde eller hvide, Masser, der bevægede sig. For
Tordenskyernes Vedkommende kom hertil endnu den fælles
Brølen. Den sammenlignende Mytologi har tidligt eftervist
dissse Forhold; jeg dvæler her kun ved, hvad der nøjere
hører ind under Ushasbegrebet,

Ushas kaldes Ko:

VI, 64, 1: Ushas var en god gavmild Mælkeko.

IV, 1, 16: De (Fædrene) skuede Koens første Form,
Moderens tre Gange syv herligste Former, med Koens Glans
aabenbarede sig den røde.

X, 61, 4: Naar den sorte (Ko, Kvinde) sætter sig hos
de røde Kør, da anraaber jeg Eder, Açviner!

Det vil sige: naar Natten mødes med de røde
Morgenskyer.

III, 30, 14: En stor Glans er gemt i Brysterne, den
raa (o: ikke spiselige) Ko gaar bærende moden (o: drikkelig)
Mælk. Al Sødme er samlet i Mælkekoen, som Indra skabte
til Nydelse.

VII, 79, 2: Disse Kør forjage Mørket, udbrede Lys
som Savitar sine to Arme.

I, 92, 1: De røde Kør, Mødrene, gaa frem.

Man ser, hvorledes uden videre Dyre- og
Menneskeforestillingen sideordnes. Begreberne ere saa fluktuerende, at i
det følgende Vers Lysstraalerne (o; Ushas1 Lys) siges at
spænde Køerne for. Forestillingen udvikler sig senere derhen,
at Ushas som Gudinde kører med en Vogn forpændt med
Kør, men her omtales ikke Ushas som Person:

I, 92, 2: De røde Straaler fløj letteligt op, de nemt
forspændende spændte de røde Kør for.

Jeg anfører her nogle faa Steder, hvor Anskuelsen om
Ushas som Ko og den mere udviklede om Ushas som kørende
med Kør ikke holdes skarpt ude fra hinanden:

II, 34, 12: Ushas afhyller Nætterne med de røde Kør,
med det klare, korige Lys.

Et saadant Vers er ikke dunkelt, naar man erindrer de
primitive Opfattelser: Nattehylstret borttages ved Hjælp af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:39:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ushashymne/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free