Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 39 —
paavises for en enkelt Guddom. Der aabnes et nyt Afsnit
i Menneskehedens Historie med den Tid, da Bevidsthedens
Udvikling tillader Mennesket at skabe sine Guder. For den
enkelte Guddom kan man kun paavise, hvilke særlige
Fænomener, der kunne have givet Anledning til dens Omforming; for
det Store og Hele maa man henvise til en almindelig psykisk
Proces. At Ushas ikke straks opstod som fuldbaaren Gudinde
af Menneskets Bevidsthed, har det Tidligere leveret tilstrækkelg
Bevis -for. Ushas eller ushasas var det farvede lysende
Skydække paa Himlen og holdt sig sikkert længe i denne
Opfattelse.
Men blot Ordets grammatikalske Køn vilde give
Anledning til Videredannelse. I denne Sammenhæng er det værdt
at lægge Mærke til, at man ad lingvistisk Vej har formodet,
at Ordet ushas oprindeligt var et Neutrum og først antog
Hunkønnet, da man tænkte sig Begrebet personligt (»ganske
som Bornerne af et Neutrum *venos eris skabte det
kvindelige Navn Venos«)1). I Vedaen er imidlertid Ushas fæstnet
som Femininum, ligesom dets Synonymer næsten altid
fremtræde som feminale Adjektiver: saaledes især usrå den røde
(passim)2), arushi (I, 30, 21) aruwi (IV, 14, 3) arjum (1,49,
3) og lign. I Dansk er ikke den Nuance gengivelig, som
ligger i f. Eks. subhagå, naar det bruges om Ushas (saaledes:
I, 135, 7); »den glade Kvinde« eller »hun, den glade« drager
maaske for meget Tanken hen paa det Menneskelige, men
»den glade« er atter for lidt betegnende.
Der har været Impulser, der drev Inderen, som skulde
vælge mellem Han- og Hunkøn, til at tillægge »Skydækket«
det sidste. Vi ville næppe nogensinde naa til fuldkommen
at redegøre for disse. Vi kunne henvise til, at Forestillingen
om Himlens »Maiken« for Duggen ved Ushas vilde være en
*) Brugmann i Kuhn: Zeitschr. f. vergl. Sprachf. Bind 24 p. 50 flg.
2) Jeg har uden videre Omtale medtaget de faa Steder, hvor usrå
og Sideformer som ush, ushå forekomme i samme Betydning som
ushas, men næsten altid anført Ordet. Det gjaldt jo om at forklare
Begrebet ushas, ikke Ordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
