- Project Runeberg -  Ushas og Ushashymnerne i Rigveda : en mytologisk Monografi /
40

(1879) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 40 —

meget vigtig Faktor. Thi Malkningen var Kvindegerning.
Altsaa kunde det neutrale ushas alene ved Attributen duhitar
divas blive et Femininum. Og paa samme Maade vilde
Opfattelsen af den farvede Sky som en Malkeko bidrage til at
udvikle det Feminine.

Jeg skal nu anføre enkelte Udtryk, der for Ushas’
Vedkommende bidrog til at fæstne Menneskeskikkelsen, uden som
sagt at indlade mig paa den almene gudeskabende Sjælsproces.
Disse Udtryk anvendtes om Ushas selv paa en Tid, hvor Ordets
oprindelige Betydning endnu huskedes, men naar denne var
svækket eller glemt, virkede de stærkt i antropomorfistisk
Retning.

Der tillægges Ushas et Legeme.

IV, 51, 9: Nu komme Ushaserne skjulende den sorte
Gru med deres hvide Legemer.

V, 80, 5: Hun, visende sig ren paa Legemet, staar højt
at se som en badende Kvinde.

V, 80, 4: Ushas aabenbarende sit Legeme i Øst.

I, 124, 6: Stolt af (prangende med) sit udadlelige Legeme
Jævnf. I, 123, 10.

I, 123, 11: Skøn af Udseende som en af Moderen pyntet
Pige lader Du dit Legem se.

Det er Ordet tanu som overalt er anvendt, men tanu af
Rod tan »udspænde, udstrække (en Traad, et Væv)« betyder
som Adjektiv »lang« og betegner som Substantiv primært
blot »det Udstrakte, Fladen«.1) Hvilket Ord kunde være
mere passende til at appercipere Morgenskyernes Masse med!
Det er derfor højst sandsynligt, at der kunde tillægges Ushas
et »tanu« selv i den ældste Periode, uden at man tænkte
paa Menneskekroppen; dernæst vilde Skymassens langstrakte
lysende Legeme blive til Ushas’ straalende Gudindeskikkelse.

Der tillægges Ushas et Bryst.

I, 124, 4: Der viste sig ligesom en skøn (Kvindes) Bryst,
det aabenbarede gode Ting ligesom en Tordensky (?).

’) Man jævnføre K, 88, 12: Agni som udbredte (gav Legeme til,
iatåna) de straalende Ushaser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:39:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ushashymne/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free