- Project Runeberg -  Ushas og Ushashymnerne i Rigveda : en mytologisk Monografi /
59

(1879) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Edvard Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 59 —

komme til Klarhed om1). Det bekendte Sted hos Yåska:
»Hvem er da disse Açviner? Nogle sige Himmel og Jord,
andre Dag og Nat, atter andre Sol og Maane og
Sagnfortællerne sige: to fromme Konger« — dette Sted viser os,
hvor hurtigt deres oprindelige Betydning glemtes i Indien.
I den senere indiske Mytologi optræde de kun i Betydning
af himmelske Læger, men dette skyldes efter min Mening
sekundære Myter i Rigveda. De siges at helbrede Solguden
under forskellige mytiske Navne, at paasætte ham Haand og
Ben, og denne Forestilling er saa siden efter bleven
generaliseret.

Rimeligvis have Açvinerne ført en saa kort Tilværelse i
det indiske Panteon, fordi deres Guddomsvæsen ikke direkte
er opstaaet af en Naturanskuelse, men kun logisk tilsluttede
til en saadan. Dette er saaledes at forstaa. Da Solguden
var fastslaaet som Vogngud med et Køretøj, for hvilket var
forspændt tvende Trækdyr, førtes man til at deducere, at
Vognen var betjent med Kuske, Hestene med Ryttere, og
Vognen kørtes maaske af Kusken, som sad foran paa Hesten.

Açvinerne vare vel de tvende Forspændere, Paapassere,
Kuske for Solvognen, som de spændte for om Morgenen og
kørte frem over Himlen2).

’) Eoth erklærer sig ude af Stand til at give en bestemt
Opfattelse af deres Væsen. Weber udtaler med megen Betænkelighed, at
de kunde betegne Dobbeltstjærnen Dioskurerne som maaske i den
jafetiske Hjemstavn stod paa Morgenhimlen. Intet i Hymnerne taler
dog herfor. Max Muller gør dem til Morgen og Aften, hvad der er
aldeles umuligt, da Vedaen bestandig stiller dem ens. Golclstücker
endelig siger, at de repræsentere »Overgangen fra Mørke til Lys « men
noget saa Vagt vilde dog næppe Inderne have formet til Guder.

2) açvin betyder jo kun: »Rytter, Hesteholder«. — Deres
almindeligste Tilnavn näsatya viser ogsaa hen til deres oprindeligste Funktion.
Der hersker som bekendt stor Uenighed om dette Ords Etymologi.
Yåskas (Nir. 6, 13) og På/iinis (6, 3, 75) Afledning na + a + satya
»ikke usand« o: sand, som enkelte evropæiske Lærde antage, synes
mig et rent Kunstprodukt; Bollensen har ment at nå var et Adverbium
lig græsk vai o. s. v. Ordet bør vist simpelthen deles: nås + atya
(Næse -f Hest) og er et Kompositum der betegner »den der holder
Hesten ved Næsen«. Trækdyrene førtes jo i Indien ved et Tov, der var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:39:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ushashymne/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free