Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overfor Ushas optræder Varuwa sikkert som
Nathimlens Gud:
VIII, 41, 3: Han (Varuwa) har rundtomfra omgivet
Nætterne, med Visdom indsat Morgenroderne (usr) han er at
skue omkring alt, paa hans Bud have hans Elskede (?
Grassmann: Søstrenes Skare) bragt tre Morgenrøder (ush) til at
trives.
Det er Nattens Gud, der omhyller og omgiver Nætterne
og om Morgenen istedet indsætter de hvide lysende Skyer.
Slutningen af Verset er dunkelt. Kun paa dette ene Sted
nævnes’ tre Morgenrøder. Muligvis ere disse bestemte ved
samme Hymnes v. 10:
Han som efter Orden skabte de hvide, indhyllede og
sorte, han udmaalede o. s. v.
Disse Adjektiver ere rigtignok maskuline —- maaske
ogsaa usr er det — men man kunde underforstaa et Ord som
varwa Farve og mene, at de tre Morgenrøder vare betegnede
ved tre Farvenuancer fremkomne ved Himlens gradvise
Overgang fra Sort til Graat og til skinnende Hvidt. At
Morgenrøden betegnedes ved den sorte Farve, kan ikke undre, da
ushas selv betegner Natten. — Oversætter man dette Sted
med Ludwig: »han overtrak de mørke med klare Hylstre«
indeholder det naturligvis ingen Forklaring.
I samme Hymne læses endvidere:
VIII, 41, 5: (Varutta) som kender Morgenrodernes (usrå)
hemmelige, skjulte Former.
Jeg oversætter nåmåni ved »Former«. I Almindelighed
gengives det ved »Navne«1). Ordet nåma har oprindeligt
som Solen. Men under Fødslen o: naar Stavene dreje rundt, og de
mørke Røgskyr hvivle tilhyllende omkring, er Agni lig Varuwa,
Nattemørket, hvorfra Sol&n bryder frem som Luen fra Røgen. — I
Fortællingen i Ait. Brahm, om Qunaççepa berettes, at Varu^as Lænker
falde af ham, da han vender sig til Ushas i Bøn. Varunas Lænker
ere Nattemørket, der falder bort fra den sig løftende Sol — çunaççepa
«Hundepenis« en gammel mytisk Betegnelse — naar Morgenrøden er
kommen.
Endog af Hillebrandt: Varurøa u. Mitra p. 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
