Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Hjelde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
„Nora, vil du være saa snil at dække bordet —
og Karen Inga rer op sovesofaen —"
„Ja, bare jeg faar ordnet blomsterne saa —"
„Hvad er det du sier!" tonet frøken Bomanns
energiske røst oppe fra spisestuen. „I min tid
gjorde smaapiker først det deres mor bad dem
om —"
Dette skulde jeg naturligvis sagt selv, tænkte
Uni overgit. Men jeg orker ikke — jeg er saa
træt saa træt. Altid svarer det barnet mig slik
— og jeg orker ikke ta hende som jeg skulde —.
„Og De som har været ute paa vift da," ropte
frøken Bomann paa sin vandring nedigjennem
korridoren, „ja gid det holder jeg med Dem, fru
Hjelde, at De reiser ut og morer Dem litt — det
har dere alle ordentlig godt av —"
Gudskelov, hun skal ut, hun har den blaa
silkekjolen paa, tænkte Uni, da frøkenen viste sig med
sit toiletspand og vandmuggen. Uni var ikke
oplagt til at høre paa hendes endeløse passiar iaften
— hadde ikke tid til det heller.
Ikke for det, tid hadde hun jo aldrig. Det
heftet altid forfærdelig bort, naar frøken Bomann blev
staaende opefter en dør og snakket og snakket.
Ikke var der stort i det hun sa igrunden, og naar
hun blev ivrig, glemte frøken Bomann altid den
fulde vandmuggen hun holdt i haanden og
skjænket skvæt om skvæt utover Unis gulv, saa der laa
en hel vanddam efter hende, naar hun omsider
forsvandt. Allikevel syntes Uni at den logerende
frøken var et opmuntrende element i hendes tilværelse.
Gud maa vite hvordan hun kan greie at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
