Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Hjelde - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
men jeg dømmer ingen — for herregud! Tænk at
bli gammel og skulle ligge og dø paa et sykehus
eller et værelse uten at ha et eneste menneske
kanske som en gjerne vil møte i evigheten —"
Uni og fru sorenskriveren sat sammen nede ved
elven og arbeidet, og Uni lærte en ny slags
strikning — hun lavet en rød golfer til Nora; saa
kunde barnet bruke vaarkaapen sin med den under
i vinter og bare gaa med den gamle sjofle
vinter-kaapen, naar veiret var stygt. Om slikt snakket
Uni med fru sorenskriveren, og den gamle spurte
interessert om Unis smaa. Og hun fortalte selv
om sine ni barn og elleve barnebarn.
En datter hadde hun mistet som liten — i
femaarsalderen. Den gamle mor sat og saa ut mot
fjeldverdenen med underlig fjerne øine, efter hun
hadde fortalt det.
„Naturligvis saa vet De en mor er like glad i
alle barna sine. Men en synes jo altid at den en
har mistet er den deiligste. For de som en ser
vokser op, dem mister man jo ogsaa paa sæt og
vis. Men lille Marie hende tænker jeg nu altid at
bende skal jeg finde igjen hos Gud akkurat som
den lille pene lyse piken hun var, da hun sovnet
ind for sidste gang paa fanget mit."
Uni gik lange turer i vidden alene. Indimellem
smaabergene, hvor der var frodig skog av
smaa-bjerk og tusen blanke vandhuller, tuer med
hvit myrdun uti. Eller op til skaret, hvor bækken
kom fra snefonnen. Hun laa timevis utstrakt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
