Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Hjelde - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
mer sit haar foran speilet, smiler hnn til sig selv.
Det er som hun har faat opreisning for noget —
ved det at Vegard har faat se, hun er da ung endda
og noksaa pen allikevel.
Vegard —. Hun ler pludselig efter hun liar lagt
sig og slukket lyset. De hadde da vist sagt De
til hinanden dengangen de møttes paa Bygdø
ivaar.
I de første dagene saaes de bare om kveldene
ved peisen. Vegard oplyste at jagten var daarlig.
„Men jeg skal da greie at overrække dig et
knippe med ryper til du reiser, Uni —"
„Tusen tak. Men saa faar du ogsaa gjøre os
den ære at komme og spise dine ryper hos os.
Jeg er flink til at steke vildt — Kristian var jo
ivrig jæger i sin ungdom —"
„Jatak. Jeg vil forfærdelig gjerne faa komme
og hilse paa dig — træffe din mand og se barna
dine —
— Du Uni," sier han straks efter, men stanser.
„Ja, hvad var det du vilde si —"
„Aa, ingenting egentlig. Bare, er det ikke rart
hvor man rent kan tape sine gamle bekjendte av
syne." Baade Vegard og Uni har glemt at de
egentlig slet ikke kjendte hinanden i gamle dage.
„Jeg vet for eksempel ikke engang om du er ved
noget teater nu —"
„Nei. Jeg har git op teatret for godt. Jeg
spillet de første aarene jeg var gift. Men jeg sluttet
da jeg fik det tredje barnet — han som døde."
„Jeg undres —" sa Vegard langsomt. — „Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
