Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Hjelde - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
kjendes vel like frygtelig at miste et barn, seir
om man har flere —"
„Jeg vet ikke." Uni foldet hænderne over knæet
og saa ind i varmen. „Jeg vet jo ikke hvordan
det er at miste sit eneste. Men jeg kan forresten
ikke tro, det er værre. Jeg ialfald —. Jeg synes
jeg er ikke det samme menneske som jeg var før
Lars Kristian døde —. Jeg har ikke hat en
lykkelig time siden — synes jeg. Naturligvis, jeg er
lykkelig for barna mine — men ikke paa den
glade, trygge maaten som før. Nora, den ældste
ungen min, var saa ussel som liten — det var
angst og stræv uavladelig med hende de to første
aarene. Men jeg tænkte likesom aldrig for alvor
at det kunde ske. Og nu tænker jeg paa det altid.
Jeg tror jeg har tænkt paa det hver eneste gan g
jeg har stelt de to smaa jeg har faat efterpaa.
Naar jeg tar om de smaa nakne skrotterne og naar
jeg gaar med Lasses vesle haand i min — hvor
usikker lykken er. Det er sykelig at føie slik
naturligvis — det sier Kristian ogsaa — men jeg
kan ikke la være. Jeg tænker mig, for den som
bare har hat et barn og mistet det — det blir
mere som en drøm det hele, at barnet har været
til, mener jeg. Men naar man har reden fuld
av unger og vet en av dem kan bli revet bort
naarsomhelst og alle er like umistelige og kjære.
— Naa ja, jeg vet ikke —u
Vegard hadde sittet og set paa hende mens hun
talte. Det slog Uni — han var igrunden en pen
mand, med det smale mørklette ansigtet og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
