Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
„Det er hun som er yngst," oplyste Uni. „Ja
Karen Inga er vist igrunden sjelden vakker. —
Jeg har altid en følelse av at vi foruretter Karen
Inga —." Hun lot hænderne hvile mellem
blomsterne og saa ut for sig. „Naturligvis er vi
igrunden like glad i alle barna, baade han og jeg. Men
Kristian viser det mest overfor Nora. Og paa en
maate — bare paa en maate, hvis du kan forstaa
det, saa staar Lasse mit hjerte nærmest. Det er
vel gjerne slik med gutterne — og den første
gutten min døde, vet du —. Men Karen Inga har
likesom trængt os saa litet. Hun har altid været
saa selvhjulpen, helt fra hun blev født — ja du ler
du, men hun trængte saa litet stel og det var godt
for Nora var saa ussel helt op i det tredje aaret.
Men Karen Inga bare laa i vuggen og trivdes og
var vakker. Du vet de pleier ikke være vakre
straks de er født — Nora lignet en flaadd,
blaa-rød hare — men den andre var saa henrivende
nydelig med aapne kloke øine og et lite
overlegent uttryk. Og saan er hun blit ved at være.
Hun lærer alting uten anstrengelse baade hjemme
og paa skolen, aldrig er hun sint, aldrig graater
hun — naar hun slog sig da hun var liten, bare
saa hun litt paa blodet og saa tørket hun det væk
— hun snakker noksaa litet og.
— Jeg begriper virkelig ikke hvordan jeg har
kunnet faa en unge som altid er saa rolig og —
udadlelig —"
„Kanske din mand er svært rolig og udadlelig,"
spurte Yegard og der var en egen skarp og spodsk
klang i hans stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
