Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
finder, saa er jeg ræd jeg vilde bare faa saan
fortærende længsel efter scenen igjen —"
r
„Hvordan syntes du om Vegard," spurte Uni
skjødesløst, mens hun ryddet sammen kaffekopperne
og satte op vinduerne for røken.
„Jeg vekslet jo omtrent ikke et ord med
manden i hele kveld. — Han later til at ha svært
meget interesse for teatret," la han til, fort, som
han vilde glatte over det første han sa.
Uni taug. Hun hadde en dunkel lyst til at si
noget skarpt, men kunde ikke finde noget. Og
Kristian fortsatte forsonlig:
„Jeg kan godt forstaa det maatte være hyggelig
at ha ham og være sammen med deroppe —"
„Vi var jo ikke stort sammen der," sa Uni kort.
„Han gik jo paa jagt — saa vi saaes næsten bare
til maalene. Og da sætter man sig jo ikke netop
til at snakke om teater —"
„Ja — hvorfor ikke det igrunden? Det ene tema
kan vel være like godt som det andet til at
konversere om —"
Mand og kone staar pludselig og stirrer
fremmed paa hinanden. Hun vet ikke hvorfor det er
at hun pludselig føier bitterhet og vrede mot ham.
Der er ingenting blit sagt uten almindelige og
likegyldige ord. Men hun kjender det som hun
har sagt dumme ting, røbet, hun vet ikke hvad —
og saa har han vist hende tilrette. Saa hutrer
hun pludselig litt og lukker vinduet.
„Forresten saa er det vist ikke egentlig teater,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
