Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
ikke bli enig med mig selv om hvordan jeg saa
livet. Jeg slog mig paa kemien og jeg var tilfreds
med det — ialfald før, mens jeg studerte; nu er
jeg jo bare en fabriks-funktionær —. Men jeg
tænker mig, at for en kunstner maatte hele livet
— menneskenes forvirrede følelser, mener jeg — staa
like klart og lovbundet som stoffets verden for
vi-denskapsm anden —."
Uni lyttet opmerksom men taug.
„Og jeg synes jeg har aldrig truffet et
menneske der var saa klar som du er. Saa fast, saa
umulig at bringe ut av like vegt."
„Jeg begriper ikke at jeg kan virke slik paa
noget menneske," sa Uni bort fra ham.
„Mig bragte du jo en god del ut av balance,"
fortsatte Vegard sagte og saa op paa hende. „Og
det var som du negtet bare at være vidende om det."
Uni myste litt og der var en svak klang av spot
i hendes stemme:
„Er det det som har imponeret dig saa sterkt —
at jeg ikke benyttet anledningen til at kokettere
med dig deroppe?"
Vegard fortrak ansigtet som hun hadde slaat ham.
Saa svarte han anstrengt haardt:
„Hvis du vil uttrykke det slik, saa kan du gjerne
for mig —."
„Herregud Vegard," sa hun formildende og
hendes ansigt blev træt og trist, „naturligvis saa vet
jeg godt at med litt god vilje fra begge sider saa
kunde du og jeg nok — faat istand en liten
underholdning —."
„Med litt god vilje! Aa gud Uni —."
8 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
