Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126:
stund. Yi vet at tilslut maa vi si farvel og gaa
hver dit vi skal. Det vet jeg naturligvis —"
„Jeg har ikke tid til slikt heller," sa Uni og
smilte svakt. „Torbjørg Bakke var oppe hos mig
iformiddag. Har du faat dig trillepike, sa hun.
Ja sa jeg, jeg kan ikke række at gaa ut med
barna selv om formiddagen. Jamen du maa da
ut, menneske, sa hun. Saa sa jeg, jeg gaar ut litt
om eftermiddagen naar jeg har tid til det. Da
saa hun saa rart og lurt paa mig —"
„Jasaa. Men hun sa ikke noget?"
„Nei — jeg tror ikke det. Hun sa, jeg vilde
ikke gjøre det hvis jeg var dig> sa hun. Der er
to ting som alle gamle fruer og frøkener ikke kan
taale at se uten de skal ta borti, og det er
spædbarn og wienerbrød. Da maa de prikke borti med
en svart vantefinger —"
Hun lo litt, men Vegard lo ikke.
„Hvad saa — er du ræd for at forarge frøken
Bakke?"
„Jeg vilde ikke bry mig om hun skulde vite
det."
„Hvis det endda var din mand som du var ræd
skulde — misforstaa. Men han vet jo ikke, vi
træffes?"
„Nei."
„Og hvad kommer det hele de mennesker ved,"
sa han heftig. Han reiste sig, kom bort og stod
ved hendes stol. „Et skyggespil — er det mere?
Vi sitter her og føler om os skyggerne av de ting
som kunde ha været og som kunde ha gjort livet
rikt og git det en fylde for os begge som vi vet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
