Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127:
nu, det aldrig kan faa. Er der nogen der har ret
til at kræve os til regnskap for det? Fordi om
du er gift og du har maattet luke ut av dit eget
væsen noget som grodde i det, men din mand fandt
det unyttig — og det var kanske ingen nytte til
i forholdet mellem dere. Kan du for at det skyter
fra rotterne igjen — og naar jeg synes det er
vakrere end alt det nyttige i dig — hvem gjør du
uret om du gir mig litt av det som alle andre har
vraket ?
Det er da vel det haardeste i verden at se det
som en selv synes er mest værdifuldt av alt man
byr et andet menneske, bli forsmaadd. Tror du
ikke jeg vet det — jeg har nu vel faat prøve det
jeg —"
Hun drog ham ned saa han sat paa armlænet av
hendes stol. Og hun strøk ham over kindet:
„Stakkars Vegard."
Han holdt hendes haand fast imot sit ansigt:
„Aa Uni — de smaa rædde kjærtegnene dine —
hvis du visste hvor dyrebare de er for mig. Hvor
jeg gaar og gjemmer paa mindet om dem, naar du
er borte —. Fordi de er bud fra alt det i dig
som vokser vildt og upaaagtet —"
Hun trak hans ansigt ned til sig og kysset ham.
„Aa Uni, Uni — det er alt som du er og alt
som du eier i dig som jeg vilde ha trængt og
været taknemlig for grodde der."
Uni la sit hode ned paa hans knæ.
„Der er saa meget som der bare er saanne smaa
forkrøblede skudd igjen av — det er blit hakket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
