Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129:
„Ikke si saan —" hun trykket sig indtil ham.
„Uni," sa han indimellem kyssene, „er det ikke
godt — det lille vi kan gi hinanden — som ikke
er pligt — men bare for vi to har noget sammen
— som er kommet uten vi søkte det — er det ikke
godt naar jeg kysser dig — ikke for jeg skal, men
bare for jeg ikke kan andet —"
„Jo."
„Naar tror du nu du kan komme næste gang,"
spurte han i entreen, smilende som før. „Det blir
vel længe til, kanske — at du kan slippe fra alle
dine kan og skal og bør og tør —"
„Jeg kommer imorgen," sa hun heftig og
trykket hans haand.
Hun gik fort hjemover gjennem de hvite gater.
Der var kommet et litet tyndt lag sne. Og luften
var blit mild og ren og god at aande i. Hun
næsten løp og tvang sig til ikke at tænke, samlet
hele sit jeg om det ene — jeg vil. Jeg vil ha et
menneske i verden som jeg ikke er bare trækdyr
for.
Hjemme i soveværelset holdt piken paa at bade
den lille. Lasse stod i sengen sin i buksebjørn
allerede.
„De maa virkelig undskylde, Ingrid — jeg er
saa lei for det, men jeg hadde rent glemt, De
skulde ut. Jeg traf nogen kjendte og saa blev jeg
opholdt —"
„Aa," sa Ingrid bare.
„Men De skal selvfølgelig faa Deres friaften
igjen. Imorgen skal jeg ut desværre — men ellers
9 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
