Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132:
av dere — uten de smaa kanske — som bryr sig
om mig for andet end at det er praktisk med et
menneske i huset som alle kan fordre alting av —
og som ingenting har at fordre —"
„Synes du selv du er retfærdig nu, Uni?"
„Retfærdig," hermet hun. „Mener du fordi dere
forsikrer av og til at dere er saa glad i mig —
naar dere aldrig viser det i gjerning en eneste
gang —"
„Ja jeg vet du er misfornøiet med mig. Men
hvis du skal begynde at la det gaa ut over de
stakkars ungerne —"
Hun vilde til at svare, men da reiste Kristian
sig og gik. Han smeldte igjen døren til
spisestuen.
Ja la dem bare trøste hinanden, tænkte Uni.
Mor er slem naturligvis, fordi hun taper
taalmodigt), eten hun og. Jeg er glad i ungerne fordi jeg
ikke kan la være, og de er glad i mig fordi de
har bruk for mig. Og naar de ikke det har mere,
saa glemmer de mig. — Jeg var vel slik selv.
Hvor meget brød jeg mig igrunden om min mor,
da jeg var barn. Da jeg blev voksen og forstod,
var hun død og det var forsent —.
Næste dag ved middagsbordet bad Kristian sin
kone bli med sig og smaapikerne paa
kinematograf.
„Jeg maa gaa nogen erender — og saa har jeg
lovet Tilla Grøgaard at komme opom og drikke
the — jeg er lei for jeg ikke kan, du."
Kristian sa ikke mere om det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
