Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144:
dem som de kvinder der synes de har nok i sine
barn —"
„Ja! Og de er mig ikke nok! Jeg kan ikke
skape mig om, Kristian. Jeg vil kjende livet som
en smak i min egen mund. Jeg vil vite at der er
en lykke som fylder og mætter et menneske —
engang i livet ialfald. Hvad skulde det være godt
for ellers, altsammen — at jeg har brukt min
ungdom, alt som var vakkert ved mig, alt som jeg
hadde av kræfter, til at sætte barna ind i livet og
opdrage og pleie dem til at leve det — hvis der
ikke er andet end det. Hvis de ikke skal faa noget
andet ut av det end en ny flok mennesker som de
sliter sig op for at utruste til de igjen skal ut og
lete efter noget som ikke findes —"
„Nei," sa Kristian stilt. „Tror du ikke at jeg
ogsaa har tænkt slik —"
„Naa — hvadfor resultater er du kommet til da?"
Hendes stemme var spotsk og kold igjen.
„Hh — jeg er vel ikke kommet til nogen
resultater. — Jeg kan bare ikke se, det er anderledes.
De som slaas ute i Europa og lider mere end vi
er istand til at fatte — de undertrykte
folkeslagene som holder ut — de misfornøiede lag i
samfundet som organiserer sig — har du nogensinde
hørt om en sak som menneskene kjæmpet for eller
et løsen som rev dem med sig eller en lidelse som
de godvillig gik igjennem, uten det blev sagt, det
er for vore barns skyld og vore barnebarns. De
barnløse sa det samme — for fremtiden sa de, men
fremtiden det er jo de barna som andre mænd har
avlet, som leker i andre mænds huser — som gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
