Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165:
keit ting. Man ser at der er værdi i alting og
bare de sterkeste kan bringe værdierne i forhold
til hverandre.
Jeg ser at der er noget vidunderlig og
forlokkende i ulykken som i lykken, i ansvarsløsheten
og oprøret som i pligtopfyldenhet og lydighet. Jeg
vilde git et billede av det altsammen — men jeg
har ikke evnen til at se det saa sterkt og klart at
jeg har kunnet. Og derfor saa har jeg ingen
undskyldning for at forsømme mine almindelige
borgerlige pligter mot det hjemmet som jeg selv har
valgt at tilhøre. Jeg er et ganske almindelig
menig menneske og jeg kan ikke løpe fra min plads
mere end soldaterne i krigen kan det. Det er bedre
at tro man er der av fri vilje end fordi man er
tvungen —w
„Akkurat som vi mennesker hadde nogen fri
vilje —"
„Vi har da ialfald vilje." Uni lo. „Akkurat
som vi ser andet end det vi vil se, eller tror andet
end det vi vil tro, eller gjør andet end det vi vil
— helst. Jeg har gaat og sagt at jeg vilde leve
helt for dem hjemme, men jeg kunde ikke — det
vil bare si, jeg vilde gjerne gjort det hvis det
hadde været lettere, men det kostet noget som jeg
ikke vilde betale. Det der med viljen, det er bare
et spørsmaal om jeg raader over min vilje eller
min vilje raader over mig —"
„Tror du denne rollen ligger for dig egentlig,
Uni," spurte Vegard litt spydig.
„Jeg har nu engang faat den utlevert da," sa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
