Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jans julaften - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167:
soveværelset. Men Lasse var vaaken og ropte paa
hende; hun skulde komme og synge.
Uni sat paa kanten av sin seng mellem
tremmesengen og barnevognen. Hun sang til hun trodde
Lasse var sovnet; da reiste gutten sig pludselig
og skar i graat:
„Mor! Du har jo glemt at jeg skulde ha
sylte-tøi for vi to skulde være hjemme!"
„Hysch, hysch, ikke vække Ingar nu!"
Iiun svøbte uldteppet om gutten og bar ham ind
i stuen. Lyset var ikke slaat paa og rummet var
fuldt av maaneskin. Bordet stod dækket tilkvelds
og det glitret i glas og stentøi.
Uni satte sig med Lasse paa fanget og gav han
rabarbrasyltetøi paa sin theskaal. Og saa fik han
lov til at sitte med moren borte i vinduet og se
paa maanen.
Den seilet høit mellem bleke stjerner paa en
blaahvit himmel. Like overfor der Hjeldes bodde,
var der en aapen tomt med nogen låve svarte
boder og gamle lønnetrær som tegnet sine nakne
grener let og fint mot luften. Langt inde bak
tomten glitret et tak med glasserte teglsten som
et vand — en og anden takrute tok mot lyset og
gav det igjen med død glans som kraakesølv.
„Syng godaften fru maane min ven da," sa
Lasse, og Uni sang Pjerrot-visen uten at sanse
ordene. Hun sat med haken nedi guttens haar og
hans varme kind indtil sin hals — fra hele hans
lille sammenkrøkede barnekrop strømmet varmen
ind i morens.
Lykken, tænkte hun, lykken — hvordan har jeg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
