Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174:
og hjemlighet i mørkningen. Hun gyste av graat
og kulde.
Thebrettet stod urørt paa det lille bord foran
peisen. Harriet skjænket og drak en slurk av den
lunkne the, som var bitter av at den hadde
trukket for længe. Hunden reiste sig fra sin pute i
kroken, kom bort og la hodet paa hendes knæ.
„Tigger du du da, stakkars —"
Hun kjælte for det silkebløte sorte hode, tok et
stykke kake av skaalen og brøt i biter, gav hunden :
„Maa ikke tigge, vet du," snakket hun med
graat-kvalt stemme, „du vet, du maa ikke," og hun matet
den med kaker og sukkerbiter. „Hvad er det
manden sier til os da, bisken —. Kan du huske, Prins,
naar vi drak the, du og jeg og Eva —. Kan du
huske Eva, Prins —"
Den store gordonsetter la begge framlabberne
op i hendes fang og vilde slikke i ansigtet. Hun
tok hundehodet mellem begge hænder og kysset
mellem øinene paa dyret:
„Ja stakkars vovven, du husker nok lille Eva
du —. Stakkars — saa, læg sig, bisken min. Aaja,
prinsegutten, du er nok den eneste jeg kommer til
at savne her i huset —"
Hun blev staaende ret op og ned med hængende
armer — lyttet efter betydningen av sine egne ord.
„Jamen — jeg holder jo ikke ut her — jeg
holder ikke ut at bli her —" hun kastet sig hodestups
paa sofaen og boret ansigtet ned i puternes ru
gobelin.
Hendes sjæl vimret i fortvilelsen efter at finde
en tanke hvor den kunde hvile og sørge godt —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
