Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182:
i den anden uke efter guttens død og ingenting
mere. Han visste jo, hvor mange smaa sidetanker
og sidefølelser der altid fulgte med alt hun følte
og tænkte — hvad hun igrunden var for et tøvet
og frygtsomt litet menneske. Han hadde nok
skjønt, hun kunde blit ræd, brydd, pint av
samvittighetsnag, hvis hun hadde latt sig selv faa
tænke for meget paa ham i denne tiden. Derfor
hadde han sagt det til hende — hvor meget han
tænkte paa hende — slik at hun kunde ta imot
det om hun vilde eller late som hun ikke forstod,
det var til hende.
„Er du her, Harriet," spurte hendes mand
sagte i døren. Han kom ned de tre trinene fra
dagligstuen. „Ligger du her i mørke, stakkar —
kaldt er her og —" han dreiet bryteren halvt om
og tre av de hvite porselænslys i messingkronen
tændtes. Han karret op i glørne, la spaaner
ind-paa og vedtrær over, gav sig til at puste med
blaasebelgen til det fakket med et smeld.
Harriet satte sig overende og blunket med saare,
forgraatte øine mot lyset. Hendes ansigt var hett
og forklemt av at det hadde ligget nedi de haarde
uldne puter.
„Hvordan er det med dig," spurte han
derborte-fra.
„Aa — hvordan vil du det skal være —" hun
skar i graat igjen.
Han kom bortover, men blev staaende et stykke
fra uten at ta efter hende. Hun følte en slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
