Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199:
Harriet sat ved vinduet og saa ut paa syrinerne
i haven ret overfor. Hun blev saa uriderlig træt
og kjed sig av luften heroppe hos moren. Der var
en ubestemmelig lugt av støv og indestængthet
trods det aapne vindu, herinde mellem de svære
overstoppede møbler og mørke gardiner og
forhæng og tepper. Utallige fotografier paa væggene
og etageren og pianoet og det lille overlæssede
dameskrivebord, hvor moren aldrig sat, naar hun
skrev — liun hadde blækflaske og pen paa
panelhylden og sat altid og skrev med en avis til
underlag ved dagligstuebordet.
Det gamle bedske nag sivet op i hende, her hvor
selve luften var fuld av alt det som engang hadde
faat hende til at sælge sin fødselsret i livet.
Aa moren hadde arbeidet saa listig for at faa
hende skubbet i Fredriks armer. Hele familien
hadde arbeidet paa det. — Det var samme ulla
allesammen — mama, svigermor, Fredrik, tante
Helene og onkel Jakob —.
Bare hendes far hadde været av et andet slag.
Hun husket hans høie magre skikkelse, det kloke
glimtet i øinene bak lorgnetten. Alt det rare og
morsomme han hadde fortalt hende, alt han hadde
latt hende faa læse, slikt som de andre paa skolen
var blit forbudt at ta i. Hun husket hans smil
naar moren protesterte — ja han hadde villet gjøre
hende fri for alt det uldne familievæsenet. Aa om
han hadde levet — han skulde nok visst at advare
hende dengang Fredrik kom og begyndte at gaa
omkring hende slik —.
Papa var det som hadde begyndt at kalde hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
