Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205:
„Men tænk at du — jeg maa si du en flink til
at finde paa —"
„Si lyve," — liun trak sig ikke ut av hans armer.
„Bare si det du, Henning —. Ja jeg visste ikke
selv det skulde gaa saa let for mig. Men det er
jo det, jeg har jo i virkeligheten maattet lyve for
Fredrik i alle aarene. For at faa ha litt av mig
selv i fred —.
— Aa vet du da ikke at alle kvinder er nødt
til at lyve for at verge om det de holder hellig —.
— Men jeg er ikke av dem som lyver for dem
de elsker, Henning —" og hun gjemte sig ind til
ham:
„Jeg vil ha dig til ikke at behøve og lyve
for —"
Henning Damm ringte hjem at han maatte spise
med nogen forretningsvenner. Og saa gik de paa
Sankthanshaugen og sat og var frydefulde. Selve
spændingen, om de skulde bli set av nogen
bekjendte, var frydefuld.
Efterpaa gik de op og saa paa de fattige
dyreburene bak i anlægget. Det var Harriet som vilde
det — hun var barnagtig løssluppen, mens hun
stod i trængslen av unger og arbeidsfolk og saa
paa de tre apekattene, som hoppet bakom
nettingen. Og liun trak ham med sig bort til de burene
hvor der ingen folk var og spurte med barnestemme,
hvad rart der var ved de hønsene som kommunen
hadde i dem. Og pludselig saa han at hun graat.
„Det er bare saa rart," sa hun og klemte hans
haand opunder sit bryst, „at kjende hjertet sit —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
