Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209:
Hun nikket, beklemt av spænding — sanset ikke
at undre sig engang.
Han førte hende gjennem et skiddent portrum,
over en mørk, styg gaard, gjennem endda et
portrum ind i en bakgaard, hvor de trods den lyse
sommereftermiddag brændte lamper inde bak store
nakne forretnings ruter. Opover en ubeskrivelig
skidden jerntrap leiet han hende ved haanden. Og
han laaste op en stor gul dør, de stod i et rum
med maskineri paa gulvet og gule papæsker
stablet høit op langs væggene.
Han slog armene om hende og krystet hende
leende:
„Det er mystisk, hvad, liten? — Hvor tror du
du er?"
„Aner ikke," lo hun tilbake.
„I min fabrik for opfyringsbriketten Tidssparer.
— Du har ikke hørt om den, hvad? — Vet du
Magnus Sømme, ingeniøren — han soin er saan
litt havareret geni. Det er hans opfindelse, og saa
startet vi denne fabrikken — ja det er egentlig ikke
kommet over prøvedriftstadiet endda —. Nu staar
det paa grund av vanskeligheter med
raamateria-lier. Men jeg tror nok det skal ha en fremtid for
sig —"
De kom igjennem et fabrikrum til og et
bitte-litet kontor med jemskap og gule møbler.
„Og se her —u
Han aapnet døren til et litet etfags værelse. Det
første Harriet saa, var at væggene var helt
dækket av farveknitrende malerier, og at blomsterne
var visne paa skrivebordet foran vinduet. Der var
14 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
