Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220:
paa kontoret — saa søt. Det trøstet hende litt for
den eftermiddagen paa hans „hybel" som de var
blit narret for. Hun hadde jo hellerikke gjort
regning paa den, da hun reiste indover, det var
jo sandt.
Først da hun var hjemme i badebyen igjen, kom
sorgen over hende. Dette var jo deres sidste
leilighet paa lange tider — sidst i uken skulde han
reise paa jagt i Hallingdal, hvor hans kone og barn
hadde været hele sommeren. Hun følte en
underlig saarhet naar hun tænkte paa ham med de to
barna — han var svært glad i dem, hadde hun
skjønt.
Og det var grusomt at tænke paa, der skulde
gaa saa lang lang tid før hun kunde gjemme sig
i armene hans igjen. Og det blev kanske
vanskelig for dem paa mange maater, naar de kom til
byen igjen til høsten.
IV.
Det er bare de stunderne jeg er sammen med
ham, at jeg lever, tænkte Harriet. Og da er jeg
lykkelig — saa lykkelig at jeg hadde igrunden
ikke trodd det for alvor, mennesker kunde være
saa lykkelige.
Alt det andet er jo bare noget jeg drømmer,
mens jeg venter. At jeg gaar herhjemme i dette
huset — har fremmede og er ute med Fredrik.
Det kan ikke nytte at tænke paa det som kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
