Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230:
hun følte en bier vrede og dyp sorg over at de
hadde tat hendi glæde fra hende. Og hun saa
op mot huset. Den toetages torvtækte
tømmer-villa med den tbyggede peisestue og svalen, hvor
vildvinen klyng sig næsten naken til søilerne, og
det visne løv h i driver opover verandatrappen.
Hun syntes pluelig, aldrig i verden vilde hun
faa mot til at ^a ind i sit eget hus mere.
Sofie, stuepiki, kom frem paa verandaen for at
si til, lunchen y sat ind. En ekkel tanke slog
ned i hende. £n hadde nok tænkt sig at Sofie
forstod ett og alet. Men det var umulig — Sofie
var sikkert glaci hende; hun hadde været saa
snil mot det pilbarnet som tænkes kunde. Det
var saan nydeliäfrisk ung pike, med melkehvit
hud og rødt krot haar og en bløt indsmigrende
sørlandsstemme. Hun hadde altid tat Sofies parti
imot Johanne, et var ikke tænkelig at de to
hadde sittet og lakket om hendes affærer.
Litt efter litt Fang hun sig til at kjæmpe mot
den uvilkaarligeørste skræk. Om det nu blev
opdaget —.
De hadde jo akket om fremtiden, Henning og
hun. Han haddsagt, han kunde ikke tænke sig
større lykke encbm de to kunde faa være
sammen bestandig, len han hadde ikke lagt skjul
paa, han kviet s for at ta de skridt som maatte
til — kviet sig :usomt. Konen var et udmerket
menneske, og hui trodde vist fuldt og fast at deres
egteskap var saåykkelig som to mennesker med
rimelighet kundeforlange. Saa var der barna —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
