Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232:
halvmørket, gav hun sig til at springe; dukket for
regnet som pisket imot hende, løp hun nedover
bakken og stanset ikke før hun var paa stationen.
Der var tre kvarter til næste tog gik indover.
Harriet gik op og ned, op og ned paa den daarlig
oplyste perron, den lille biten som der var tak
utover.
Hun visste ikke hvor længe hun hadde gaat der,
da hun, engang han snudde borte ved godshuset,
saa Fredrik komme imot sig. Han var i regnfrak
og lue og slog paraplyen ned, idet han kom
bortover mot hende:
„Hvad fanden er det du tænker paa med at fly
din vei slik —"
„Hvorfor spør du, naar du vet det," sa hun
uvillig og snudde sig halvt fra ham.
„Vet —," han grep hende haardt i armen og
dreiet hende om mot sig. Han var mørkerød i
ansigtet.
„Johanne har jo git dig et brev."
Han tok det frem av en inderlomme og rakte
det til hende. Det var ubrutt.
„Vil du værsaagod at aapne det — med en eneste
gang — og læse det for mig."
Harriet knuget brevet sammen i haanden og stod
urørlig. Hendes øine gnistret imot ham i det svake
lygteskin.
„Naa — ?" spurte han truende. Og da hun ikke
svarte, grep han hende i armen igjen:
„Ja nu er du saa god du blir med tilbake —
hører du?"
„Jeg sætter aldrig i livet mine ben over din dør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
