Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235:
„Det er saan at jeg ikke fatter det — nei jeg
fatter ikke —. Aldrig har det da faldt mig ind
at du kunde gjøre noe slikt — Harri —"
Hun gaar nogen skridt nærmere bort til ham:
„Aa Fredrik — kjære dig — har det aldrig faldt
dig ind at vi to har været fremmede for hinanden
bestandig —"
„Fremmede, fremmede —. Vi har da vel hat
det akkurat som folk flest, hvor manden har sine
forretninger at skjøtte, og konen sit hus og sin
omgang —
- JäSSRä. saa du vil undskylde dig med det,"
bruser han pludselig op, „jo det skulde bli nydelige
greier om det var en undskyldning for at være
utro, naar en mand strir og stræver for sin familie
og ikke har tid til at ligge og kure og forstaa
sin kone støtt og stadig — du skulde skamme dig,
skulde du. Gud bevare mig, hvadslags menneske
er du igrunden —"
„Nei det er netop det du aldrig liar visst," sier
liun sagte og sørgmodig.
„Aa — gaa, gaa, gaa — jeg er ikke oplagt til
at høre paa saant —" sorg og raseri tar ham, saa
han brister i graat.
Hun gaar imot døren, men pludselig farer han
op. I et spring er han borte hos hende og tar
hende i armen:
„Hvor længe har det vart — det vil jeg vite.
Har det vart mens Eva levet — var du tøs
allerede før gutten døde? —
Svar, menneske!" Han ristet hende. „Kanske
du har gaat mellem den manden og ungen min —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
