Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255:
Spisestuen til gaarden var det værre at faa
noget ut av. Henning raste — det var umulig at
faa noget til at hænge paa de væggene i mørket.
Men ved ildslys var stuen pen. Henning hadde
bragt ned et lass av sine malerier som han ikke
„turde lia hjemme, for der syntes de, de var fæle."
Han forærte hende gardiner og dørforhæng i
deilige, bisarre farvesammensætninger; der gik neppe
en dag uten han kom med de skjønneste og
pussigste og mest praktiske — eller upraktiske ting
„til huset". Der blev ikke plads til det alt i de
tre stuerne — hun maatte lagre i det fjerde værelset,
som egentlig var tænkt til soveværelse, men
Harriet hadde tat det til pulterkammer — det var
nok-saa mørkt og stygt.
Hun hadde forbudt ham at gi hende kostbare
foræringer og hun skjendte fordi han strødde ut
penger til alle disse tingene.
„Du bilder dig nu vel ikke ind du har faat dem
— nei mor. Du skal bare faa laane dem — til
jeg selv faar bruk for dem. En vakker dag saa
kommer jeg og tar tilbake hver smitt og smule av
mit som findes i dette huset — alt, forstaar du!"
Og han løftet hende i sine armer og bar hende
rundt i stuen.
Efter en maaneds tid fik Harriet to elever, som
hver læste to timer i uken og betalte to kroner
timen. Men det var da en opmuntring — hun
kunde jo faa flere og ta bedre betaling, naar hun
blev litt kjendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
